Har du flere spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til os på:
info@aarhuslogen.dk
Hvordan kan jeg finde medlemmerne?
Det enkelte medlem har ikke adgang til medlemslisten, og bestyrelsen oplyser ikke f.eks. mailadresser og telefonnumre på medlemmer. Som medlem er man sikret, at personlige oplysninger opbevares fortroligt. Ønsker medlemmer at udveksle personlige oplysninger, må dette klares uden hjælp fra bestyrelsen.
Hvis du vil finde ÅrhusLogens medlemmer, er du altså nødt til at møde op til vores arrangementer! Fredagsbaren er et oplagt sted, hvis du gerne vil møde nogle af os og høre lidt mere om ÅrhusLogen. Du behøver ikke være medlem for at møde op her. Vi holder fredagsbar hver fredag forskellige steder. Du kan finde næste fredagsbar i kalenderen.
Under Aktiviteter kan du læse lidt mere om fredagsbar-konceptet.
Har ÅrhusLogen et klubhus eller et andet fast mødested?
Nej, ÅrhusLogen er en murstensløs forening. Vi mødes til de forskellige arrangementer, og de kan foregå alle vegne: café, teater, hjemme hos et medlem, på tur - you name it.
Hvordan er aldersfordelingen?
Normalt ligger aldersgennemsnittet et sted i 40′erne. De yngste er omkring 30 og de ældste er ca. 60. Vi går ikke så meget op i det. Der er ingen aldersbegrænsning.
Du kan se lidt mere om aldersfordelingen under Medlemstal.
Er der også arrangementer med børn?
Ja, det hænder. Bortset fra fredagsbarer, søndagsbrunch og fester er det op til medlemmerne selv at lave arrangementerne. En del af vores medlemmer har børn, så der bliver nogle gange lavet noget, hvor børn også er velkomne.
Kan jeg se, hvem der er tilmeldt ÅrhusLogens arrangementer?
Nej, der oplyses ikke deltagerlister ved arrangementerne. Man melder sig til et arrangement, fordi det lyder sjovt/hyggeligt/spændende. Enhver, der tilmelder sig et arrangement, er på den måde sikret anonymitet, og kun arrangøren, hvor man tilmelder sig, ser navne mm. på deltagerne.