FredagsbarFredagsbaren har været en fast bestanddel lige siden ÅrhusLogens spæde start. Den afholdes hver fredag på skiftende steder i Århus, og medlemmerne mødes her over en kop øl og en hyggesnak om løst og fast.
Fredagsbaren starter kl. 20.00, og indtil kl. 21.00 vil der minimum være én til stede fra bestyrelsen - eller en stedfortræder herfor. Vi har et skilt med vores logo, som vi sætter på bordet. Det kan du kigge efter. Du kan også sende en forespørgsel til arrangøren af fredagsbaren; det sker via omtalen af fredagsbaren i kalenderen.
ÅrhusLogen tilbyder alle muligheden for at besøge fredagsbaren et par gange, inden man beslutter sig for et evt. medlemskab.
Kommende fredagsbarer kan ses i kalenderen.
Bonusbar
Vi sørger for et lokale inkl. musik og hygge. Så er det op til den enkelte at medbringe egne drikkevarer og feststemning. Der bliver ingen spisning og heller ingen tilmelding eller entré – bare hygge, dans og musik. Som ved alle andre fredagsbarer kan man også medbringe sin ven, chef, kusine, nabo, træner, bankmand – eller hvem der nu har lyst til at danse, feste og finde ud af lidt mere om ÅrhusLogen.
Som almindelige fredagsbarer vil Bonusbar blive afholdt på en fredag og starte kl. 20.00, og der vil ligeledes være én fra bestyrelsen til stede indtil kl. 21.00. Sluttidspunktet vil bl.a. afhænge af stemningen, busforbindelserne og betingelserne for det valgte lokale. Comments are closed. |
