Ø-tur, fredag 3. september 2010 15.00 til søndag 5. september 2010 15.00 Så er det atter tid for ÅrhusLogens årlige ø-tur. En tradition som rækker tilbage til de tidlige år i vores forenings historie.
I år har vi fundet et sted op ad et fyrtårn på det nordlige Als i Sønderjylland med 500 meter til en glimrende badestrand og 9 km til Danfoss Universe og i øvrigt midt i en dejlig natur.
Stedet giver plads til 30 personer, så tilmelding sker efter først til mølle.
Programmet for weekenden er, som altid, meget afhængigt af den fysiske placering og vejret. Vi har derfor endnu ikke forberedt noget, men som sædvanlig er afslapning omdrejningspunktet for weekenden.
Der vil blive arrangeret fælleskørsel.
ÅrhusLogen giver et tilskud til overnatningen, så de 2 nætter kan klares for 110 kroner pr. person. Derudover skal der naturligvis betales for mad og drikke. Det plejer at være overkommeligt.
Så ryd kalenderen og deltag i denne tradition, hvor hverdagens trivialiteter kommer på afstand, og hyggen er i højsædet.
Bag arrangementet står Kirsten R, Jette L og Peter B. |
|
Comments are closed. |
