|
torsdag 7. oktober 2010, 17.45 til 23.00 - tilmelding kun for medlemmer. Musikhuset Aarhus kl. 19:30 (uden buffet) og kl. 17:45 (med buffet).
Det er et af de helt store danske musicalhits, der kommer til Musikhuset Aarhus i dette efterår. Mere end 130.000 billetter blev der solgt, da forestillingen spillede i København. Nu skal jyderne gøre klar til at spænde sikkerhedsselen - og tage en tur med tilbage til 80′erne, hvor dansk musik blomstrede, og poesiens blå blomst gik med skulderpuder og plastikøreringe.
Musikken kender alle - for det er de 30 største danske hits fra 80′erne med musik af blandt andre Sneakers, Tøsedrengene, TV2, Rocazino, Lars H.U.G., OneTwo, Sanne Salomonsen, Lis Sørensen, Gnags, Kasper Winding, Lars Muhl, Ray Dee Ohh, Halberg Larsen og Rugsted Kreutzfeldt.
Elsk Mig i Nat spiller 11 forestillinger i Store Sal i Musikhuset Aarhus til september. Der er allerede solgt over 6.000 billetter, og der bliver lavet ekstra forestillinger 3 dage i oktober.
http://www.elskmiginatiaarhus.dk/forestillinger.html
80′er buffet
Når Elsk Mig i Nat ruller over scenen har Musikhusets restaurant johan r. bladret i de 30 år gamle kogebøger og fundet kulinarisk inpiration i det lyserøde årti.
Vil man starte aftenen med en let 80′er buffet, så tilbyder restauranten denne menu for 175 kr.:
Tilbage til 80′erne - buffet
Tunmousse rørt creme
Røget laks med æggestand
Cremet aspargessuppe
Braiseret oksesteg
Kogt skinke
Hasselbackkartofler
Glaserede perleløg
Gratineret blomkål
Blandet grøn salat
Blåskimmelost med solbærkompot
Citronfromage
Drikkevarer er ikke inkluderet.
Billetpriser inkl. gebyr:
410 kr. uden buffet
585 kr. med buffet
Tilmelding
Senest tilmelding søndag d. 30. maj. Og giv besked om du ønsker eller ikke ønsker buffet.
De tilmeldte får besked om kontonummer at overføre beløbet til samt mobil nummer.
(Efter denne tid kan du selv tilmelde dig, men chancen for, at vi sidder samlet, vil være lille).
Mvh Lars R.
|