|
lørdag 31. juli 2010, 09.15 til 18.00 Vandretur på omkring 20 km fra Silkeborg til Himmelbjerget og sejltur hjem med hjuldamperen Hjejlen.
Der arrangeres samkørsel til Silkeborg med afgang fra Århus kl. 09:15.
Vandreturen starter ved Gudenå Camping (Indelukket camping) kl. 10:00.
Vi følger den afmærkede vandresti mellem Silkeborg og Århus. Ruten går forbi Almind Sø, Slåen Sø og Knøsen, inden vi når Himmelbjerget.
Et sted undervejs holder vi pause og spiser den medbragte madpakke.
Vandreruten løber langs foden af Himmelbjerget, så der er mulighed for at undlade opstigningen til tårnet, hvis man har overvurderet sine evner.
Mon ikke vi får tid til en is, inden vi skal hjem med hjuldamperen Hjejlen. Vi skal sejle kl. 16:15 og ankommer til Indelukket Camping efter en lille times tid.
Her kan man vælge at stå af og tage bilen hjem eller fortsætte sejlturen ind i havnen hvorefter vi spiser sammen på den mongolske.
Økonomi:
Pris : 95,- for sejlturen.
Buffet på den mongolske : 119,- kr.
Kørsel Århus - Indelukket t/r ca. 90 km. : 45,- kr.
Der er reserveret 20 pladser ombord på Hjejlen, så tilmeldingen lukker enten når pladserne er afsat eller fredag d. 16. juli 2010.
Følg med i arrangementet på www.walknrun.dk/vandring/logen/himmelbjerg.php
Frank B. Th.
|