Brugernavn:

Password:

Husk mit login

  Bliv medlem

info@aarhuslogen.dk

 

 

 

Grøn Koncert


lørdag 17. juli 2010, 13.00 til 22.00

Vejret ser lovende ud til på lørdag, så der er lagt op til en musikalsk eftermiddag på Vestereng.

 

Tag venner, børn, naboer og et tæppe med, så vi kan få en hyggelig dag sammen.
Jeg vil være at finde fra pladsen åbner kl.13 til venstre for lydteltet når man ser mod den store scene. Hvis du bliver væk, kan du ringe på nr. 2966 5644, men jeg kan jo ikke høre noget når de spiller højt!

 

Gå evt. ind på  www.groenkoncert.dk  for at læse mere om hvem der spiller, hvornår, hvor, busforbindelser, parkering o.s.v.

 

Husk solcreme og sangstemmen..
Jette L..

Smagløs fredagsbar


fredag 23. juli 2010, 20.00 til 21.00

Fredagsbaren holdes på Café Smagløs, Klostertorvet 7.

 

Hvis vejret er godt, vil vi sidde ude på Klostertorv. Nogle af bordene hører til Café Smagløs, men ikke alle.

 

Ved mindre godt vejr satser vi på at sidde i “udestuen” inde på caféen.

 

Vært: Kirsten

Fredagsbar Café Pustervig


fredag 16. juli 2010, 20.00 til 21.00

Denne uges fredagsbar afholdes på Café Pustervig … se følgende link: http://www.cafepustervig.dk/ 

 

Vi ses!

 

Hanne J.

Fredagsbaren i det grønne flyttes til Heidi´s Bier Bar


fredag 30. juli 2010, 20.00 til 21.00

Pga. vejret aflyses fredagsbaren i Mindeparken.

 

I stedet afholdes fredagsbaren indendørs på Heidís Bier Bar, Klostergade 34, Århus C.

 

Iflg. stedets hjemmeside er der  1/2 pris på drikkevare til kl. 24

Læs mere her

 

Vært: Niels

Fredagsbar på Fidels


fredag 9. juli 2010, 20.00 til 21.00

Aftenens bar bliver på Fidels og forhåbentlig er vejret til at vi kan sidde i de bløde sofaer udenfor..

Vært : Lone O

Fed Fredag - med C.V. Jørgensen + spisning


fredag 9. juli 201018.00

C.V. Jørgensen; En af Danmarks største sangskrivere er vendt tilbage og drager ud på sin første turné i otte år. Der loves masser af godbidder fra det store bagkatalog og måske en enkelt ny sang eller to. Koncerten starter kl 20.

 

Med spisning: Vi mødes kl 18.30 inde i Tivoli Friheden ved Cafe au Lait. Når du går ind gennem hovedindgangen og fortsætter ligeud, ligger den som det første på venstre hånd. Menuen er god og til OK priser (f.eks. Caesars Salad til kr. 79,-, sandwichs, steaks m.m.).

 
Evt. tilmelding her via hjemmesiden (øverst ved Kontakt), da der er reserveret et antal pladser. Ellers mød så bare op - sulten og i godt humør :-)

Seneste tilmelding: torsdag 8-7-10.

 

Se: http://www.friheden.dk/spisesteder/cafeaulait/

 

Er du ikke til spisning, så kan du møde os på caféen kl. ca. 19.30.

 

Entré: Hvis du ikke har årskort, så er det kr. 75,- før kl. 18 - og kr. 100,- efter.

 

Arrangementet er for medlemmer - og evt kommende medlemmer af ÅrhusLogen. Det erstatter ikke fredagsbaren, hvor vi kan tage hen efter koncerten.

 

Hvis du ikke kan finde os, så er vi på tlf.: Per C. 22 35 49 36, Kenneth S. 28 55 73 64

Fredagsbar på Jorden


fredag 2. juli 2010, 20.00 til 21.00

Til denne uges fredagsbar mødes vi på Café Jorden og håber det bliver dejligt sommervejr, så vi kan sidde ude.

 
Se efter ÅrhusLogens skilt.

 
Vært denne aften: Lone K

En ekstraordinært god middag


tirsdag 13. juli 2010, 18.00 til 22.00

I lighed med tidligere år skal vi nu igen i denne sommer ud at spise på en af byens bedre restauranter.

 

I år har jeg valgt Restaurant Mellemrum på Fredens Torv 2. Du kan læse om stedet her: www.restaurantmellemrum.dk.

 

Så find din gourmetmave frem fra gemmerne, fyld tegnebogen og meld dig til senest ONSDAG D. 30. JUNI.

 

Mvh Peter Borre

Trille/rulle-tur


onsdag 23. juni 201019.00onsdag 30. juni 201019.00onsdag 7. juli 201019.00onsdag 14. juli 201019.00onsdag 21. juli 201019.00onsdag 28. juli 201019.00

I lighed med tidligere år skal vi have gang i den ugentlige trille-tur rundt om Brabrand-søen.
Du kan møde op enten på cykel eller rulleskøjter.

 

Vi mødes på den lille P-plads på hjørnet af Søren Frichs vej og Ringgaden (Åbrinkvej).

 
Tempo og distance sættes, så det passer til de fremmødte.

 

Husk vand og kontanter til en is.

 

Kirsten R., Lone O., Jette L.

Cykeltræning


mandag 31. maj 2010, 18.00 til 19.00mandag 7. juni 2010, 18.00 til 19.00mandag 14. juni 2010, 18.00 til 19.00mandag 28. juni 2010, 18.00 til 19.00mandag 5. juli 2010, 18.00 til 19.00mandag 12. juli 2010, 18.00 til 19.00mandag 19. juli 2010, 18.00 til 19.00mandag 26. juli 2010, 18.00 til 19.00mandag 2. august 2010, 18.00 til 19.00mandag 9. august 2010, 18.00 til 19.00mandag 16. august 2010, 18.00 til 19.00mandag 23. august 2010, 18.00 til 19.00

Vi er en mindre gruppe, som er i gang med cykeltræningen - men vil gerne have selskabet af flere. Har du lyst til at deltage, så mød op mandag og deltag i cykelture rundt om Brabrand Sø.

Det giver både god motion og er en flot tur.

 

Du kan vælge strækninger på 15 eller 25 km. Gennemsnitshastighed vil ligge på 17-20 km/timen, så turen kan gennemføres med racercykler eller almindelig turcykel.

 

Vi kører næsten hver mandag i juni, juli og august. I øjeblikket er det kl. 18, men tidspunket kan flyttes, hvis der er et større ønske om det.

Sidste tur bliver 23. august.

 

Mødestedet er P-pladsen på hjørnet af Åbrinkvej og Søren Frichs Vej (over for Falck).

 

Lars R. mobil: 4010 2094

Himmelbjergtur


lørdag 31. juli 2010, 09.15 til 18.00

Vandretur på omkring 20 km fra Silkeborg til Himmelbjerget og sejltur hjem med hjuldamperen Hjejlen.

 

Der arrangeres samkørsel til Silkeborg med afgang fra Århus kl. 09:15. 

Vandreturen starter ved Gudenå Camping (Indelukket camping)  kl. 10:00.

 

Vi følger den afmærkede vandresti mellem Silkeborg og Århus. Ruten går forbi Almind Sø, Slåen Sø og Knøsen, inden vi når Himmelbjerget.

 

Et sted undervejs holder vi pause og spiser den medbragte madpakke.

 

Vandreruten løber langs foden af Himmelbjerget, så der er mulighed for at undlade opstigningen til tårnet, hvis man har overvurderet sine evner.

 

Mon ikke vi får tid til en is, inden vi skal hjem med hjuldamperen Hjejlen. Vi skal sejle kl. 16:15 og ankommer til Indelukket Camping efter en lille times tid.

 

Her kan man vælge at stå af og tage bilen hjem eller fortsætte sejlturen ind i havnen hvorefter vi spiser sammen på den mongolske.

 

Økonomi: 

Pris : 95,- for sejlturen.

Buffet på den mongolske : 119,- kr.

Kørsel Århus - Indelukket t/r ca. 90 km. : 45,- kr.

 

Der er reserveret 20 pladser ombord på Hjejlen, så tilmeldingen lukker enten når pladserne er afsat eller fredag d. 16. juli 2010.

 

Følg med i arrangementet på www.walknrun.dk/vandring/logen/himmelbjerg.php

 

Frank B. Th.

Samsø Festival


, søndag 18. juli 2010 til søndag 25. juli 2010

Til info:
I uge 29 deltager ÅrhusLogen i Samsø Festivalen og plejer i den forbindelse at bo på Strandskovens Camping, lige over for festival-pladsen.

 
I år er det lykkedes os at få fat i 4 hytter på campingpladsen. Pladserne i hytterne er p.t. besat, men der er masser af plads rundt om hytterne til dem, som gerne vil ligge i telt. Vi plejer at lave mad sammen, og hele ugen plejer at være super-hyggelig.
Nogle deltager i festivalen som medhjælpere, mens andre køber billet. Man kan sagtens tage sine børn med til festivalen, som er lille og overskuelig.

 
Læs meget mere om selve festivalen på www.samfest.dk

 

Se evt. campingpladsen på www.strandskovenscamping.dk (vores hytter er kategori A).

 
Hvis du ønsker at vide mere om Logens deltagelse, er du velkommen til at maile til Jette på lykkefis@hotmail.com

 

Vi er pt. 14 damer og een mand, der har planer om at tage derover…. Kan det virkelig passe, at der ikke er flere mænd, der vil med???

 

Mere info kommer senere..
Jette L..